`
Psykolog Niels Urup Nielsen
medlem af Dansk Psykolog Forening siden 1998
Kognitiv terapi tager sit udgangspunkt i din opfattelse af verden. Den måde du opfatter verden på, har indflydelse på dine tanker, følelser, kroppens reaktioner og de handlinger, der kommer ud af det.
I terapien arbejder vi med at få indsigt i dine tanker, følelsser, kropslige reaktioner og handlinger. Vi undersøger, hvordan de påvirker hinanden, og hvordan du opfatter verden i svære situationer.
Din måde at opfatte omgivelserne på resulterer i hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. Ud fra det, vi finder frem til, kan vi arbejde med at ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. Ved at ændre ved tanker og handlinger, kan vi påvirke vore følelser og reaktioner i kroppen.
I kognitiv terapi er der ofte konkrete øvelser og hjemmeopgaver, som skridt for skridt skal hjælpe dig med at kunne klare situationer, som nu er svære eller kritiske for dig.
Du får gennem terapien nye færdigheder og strategier og oplever derfor det, der nu er vanskeligt, på en anden måde.
Sammenhængen mellem tanker, følelser, kroppens reaktion og handling/adfærd fremstilles lettest ved den kognitive diamant:
Når du bliver klar over, hvordan tanker, følelser, kroppens reaktion og adfærden hænger sammen, blier du bevidst om de ting, der fastholder dig i uhensigtsmæssige tanke- og adfærssmønstre.
Hvad kan jeg hjælpe med? Skriv her og så kontakter jeg dig. |